Den rentefrie økonomi

Den rentefrie økonomi
Ud fra J.A.K.s grundfilosofi mener vi i Thisted Andelskasse, at penge bør formidles af en rentefri bank som et neutralt byttemiddel, der er fri for spekulation. Derfor er hovedaktiviteten og selve hjertebarnet i Thisted Andelskasse de rentefrie indlån og udlån.
Dette betyder, at du som kunde i Thisted Andelskasse kan vælge renten fra på de penge, du har stående på en indlånskonto. Derved giver de rentefrie indlån dig muligheden for at optage rentefrie udlån, hvor der kun betales for driften og den nødvendige administration. Dette giver dig muligheden for at optage markedets lavest forrentede lån.

• Rentefrie indlån og udlån
• Almindelige rentevilkår
• Sikkerhed
• Andelsbeviser
• Nøgletal, rente- og gebyrsatser
• Kontoformer
• Boliglån

Rentefrie indlån og udlån
I Thisted Andelskasses rentefrie afdeling får du som kunde ikke renter på dine indlån. Du opbygger i stedet en lånemulighed. Den beregnes ud fra dit indestående, akkurat som var det almindelige rente.

Sådan fungerer de rentefrie indlån og udlån
De fleste af vores kunder vælger at starte med at oprette deres lønkonto som en rentefri indlånskonto. Andre etablerer alle deres indlån som rentefrie konti for hurtigt at kunne opnå rentefrie lånemuligheder.

Nogle mennesker er ikke i stand til at spare op med de begrænsede midler, der er tilbage af indtægten efter betaling af skat og andre faste udgifter. Men de fleste mennesker har en omsætning. Indtægten – løn eller andre ydelser – indgår på en konto på et tidspunkt, og anvendes til forskellige betalinger på andre tidspunkter.

Dette forløb finder normalt sted på en konto, der i andre pengeinstitutter giver en meget lav rente eller slet ingen. Denne renteindtægt kan du som kunde i Thisted Andelskasse give afkald på, og i stedet optjene en rentefri lånemulighed. Herefter vil du opnå mulighed for at optage et lavt forrentet lån, eller få sat renten ned på det lån, du allerede har.

Har du derudover mulighed for at spare op, kan din rentefrie lånmulighed blive tilsvarende større, eller du kan opnå andre fordelagtige vilkår.
På denne måde hjælper Thisted Andelskasses brugere hinanden til at opnå større og større rentefri finansiering.

Der betales i forbindelse med etablering af et rentefrit lån en administrationsomkostning til Thisted Andelskasse.

Renten for indskud er på 0 %. For udlån er den helt ned til 4 %, afhængig af den optjente låneret. Kontakt Henning for at tage en snak om rentefrihed.

 

"Når Jord og Arbejde får lov at samvirke uden hindringer, kan vi skabe Kapital, det vil sige ægte værdier..."

Andelskassen J.A.K.

"Når Jord og Arbejde får lov at samvirke uden hindringer, kan vi skabe Kapital, det vil sige ægte værdier..."  

Hjemmesider.dk