Rentefri eller renter

Os, dig og den rentefrie økonomi...

Andelskassen J.A.K. Slagelse arbejder sammen med 5 andre J.A.K. Andelskasser om etablering af en rentefri økonomi for vores kunder - og i sidste ende, som en væsentlig del af samfundsøkonomien.

Vores pengeinstitut er derfor opdelt i en rentefri og rentebærende afdeling, hvor forskellen alene er om der gives og tages renter på ind- og udlån. Begge afdelinger fungerer i det daglige som et almindeligt pengeinstitut, hvor penge kan sættes ind, lånes og hæves.

Den rentefrie afdeling

I den rentefrie afdeling får du ikke renter på dine indlån. Du opbygger igennem en årrække en lånemulighed, der beregnes ud fra et gennemsnit af indestående på dine indlånskontier.

Der betales i forbindelse med etabblering af et rentefrit lån en administrationsomkostning til Andelskassen.

Du har mulighed for, at overdrage din lånemulighed til miljø-, sociale- og kulturelle formål gennem vores Regnbueforening.

De fleste af vores kunder vælger at starte med at oprette deres lønkonto som en rentefrit indlån, mens andre etablere alle deres indlån som rentefrie konti for hurtigt at kunne opnå en rentefri lånemulighed.

Den rentebærende afdeling.

Den rentebærende afdeling fungerer som et ganske almindeligt pengeinstitut.

Nye kunder, der kommer fra andre pengeinstitutter starter normalt med deres lån i denne afdeling, da de ikke har opsparet nogen lånemulighed. Gennem etablering af en lønkonto og lignende i den rentefrie afdeling, vil de - efter en årrække - have opsparet en lånemulighed, hvor deres lån helt eller delvist kan omlægges til et rentefrit udlån.

Andelskassen J.A.K.

Illustration af Dorte Andersson: Fri og Fro  

Hjemmesider.dk